Gudhjemtørklædet 2013 og 2014.

…  2013 var det første år der blev lavet et Gudhjemtørklæde?

Idéen udsprang en dag da Hanne (tidligere ejer) drak kaffe på Provianten i Gudhjem og talte med kunstneren Susanne Enehjelm. Hun fortalte om sin malerier, og specielt et motiv synes vi var rigtig sjovt: et røget sildehoved.

Og med lidt hjælp fra Skipper på M/S Thor i Gudhjem kom vi på idéen at lave et print til vores tørklæder som var lokalt forankret. Susanne var også med på idéen og netop motivet med et røget sildehoved syntes hun også var en god idé: “da Sol over Gudhjem bl.a. består af røget sild, var motivet oplagt til et gudhjemtørklæde.”

Det at motivet med et røget sildehoved er blevet Susannes signatur hænger sammen med hendes yndlingssted på Bornholm: “Mit yndlingssted på Bornholm er Gudhjem. Gudhjem er som en bjerglandsby i en skøn natur. Jeg er kommet her og malet siden 1993. I flere år har jeg malet røgede sildehoveder. De har alle et personligt udtryk.”

Efter en fantastisk start på Gudhjemtørklædet, spurgte Hanne Susanne om hun ville gentage succesen og skabe et motiv til Gudhjemtørklædet 2014. Heldigvis for os, takkede hun ja, og 2014 kunne vi så præsentere det næste motiv i rækken: “motivet året efter er af de mange svaler/ mursejlere som man ser flyve rundt i Gudhjem” fortæller Susanne. Netop det at Susanne kalder dem for svaler/mursejlere er at det, ifølge en kyndig ornitolog, er en krydsning af de to fuglearter som Susanne har skabt.

Men det er det skønne ved kunst. Vi skaber alle vores egen fortolkning.
Vi takker Susannes for hendes bidrag i skabelsen af Gudhjemtørklædet.