Indsamling af læsebriller

Indsamling af læsebriller

Den 17. november rejser teamet bag Hoddan til Nepal og Indien for at besøge vores produktionsværksteder. Det er altid en fornøjelse og en oplysende tur for os, da den giver os mulighed for at arbejde tæt sammen med de dygtige kunsthåndværkere som skaber vores uld-, cashmere- og bomuldsdesigns.

Det har altid været vigtigt for os at vise jer, vores kunder, hvorledes vores designs bliver til, da vi ønsker at bidrage positivt til debatten om arbejdsvilkår i udlandet. Vi er stolte af vores samarbejdspartnere og deres høje standard for såvel kvalitet i produktionen som arbejdsvilkår for medarbejderne.

Vi har dog brug for din hjælp

En af de ting vi har bemærket i vores nepalesiske produktion er, at flere af de ældre medarbejdere døjer med synet, og de kigger misundeligt på vores briller når vi besøger dem.

Derfor har vi besluttet, at vi vil fylde kufferten op med læsebriller til vores kolleger i Nepal.

Vi har teamet op med Tine Optik fra Gilleleje, som er med i gruppen for frivillige optikere Syn For Sagen i Afrika (…de startede i Afrika men arbejder nu i hele verdenJ), som rejser til udviklingslande for at udføre synstjek og give nogle af de fattigste mennesker i verden en mulighed for igen at kunne stille skarpt på omgivelserne.

Vi i Hoddan er ikke optikere, vi laver ikke synstjek men som Tine Ottosen fra Tine Optik siger, så har de fleste mennesker over 40 år brug for en læsebrille og en simpel, billig læsebrille kan gøre en verden til forskel for den enkelte.

Tine Optik har givet os vejledning i hvordan vi løser denne mission bedst muligt og givet en introduktion til brugen af læsebriller, og hvorledes vi finder det bedste match mellem brugeren og læsebrillen.

Derfor vil vi tømme vores egne skuffer for læsebriller vi har samlet gennem tiden, og fylde dem i vores kufferter.

Så hvis du ligger inde med nogle gamle læsebriller du ikke bruger mere, tager vi meget gerne imod donationen.

Hvor kommer mine læsebriller hen?

Da dette er et nyt initiativ har vi valgt kun at fokusere på at give gratis læsebriller ud til vores nepalesiske kolleger hos væveværkstedet, som væver vores tørklæder, og til strikkeværkstedet, som strikker vores lækre cardigans og sweatre.

Såfremt vi har overskydende læsebriller vil vi donere dem til fair trade organisationen Mahaguthi Craft With Conscience, der kan sikre at de resterende læsebriller kommer flere til gode.

Hvor afleverer jeg mine læsebriller og kan jeg følge med i læsebrillernes rejse?

Vi indsamler læsebriller her til og med d.23. oktober:

Hoddan, Ejnar Mikkelsensvej 17, 3760 Gudhjem

Provianten GudhjemEjnar Mikkelsensvej 28, 3760 Gudhjem

ReflaxGlastorvet 2A, 3740

Hvis du har et større lager åbner vi gerne butikken Hoddan, så de kan afleveres udenfor åbningstid. Ring til 60 68 61 11 eller send en mail på ct@thorhodda.dk, så finder vi ud af noget.

Du kan følge med på Hoddans hjemmeside www.thorhodda.dk eller på vores facebook side www.facebook.com/thorhodda

Vi glæder os at til dele denne rejse med jer!

De allervarmeste efterårshilsner

Teamet bag Hoddan

Cathrine, Birgitte og Hanne